Vedtægter

1. Navn

  • Foreningens navn er: ”Holmen Dirt”

2. Formål

2.1 Foreningens formål er igennem et forpligtende fællesskab:

  • At skabe interesse for og udbrede kendskabet til cykel sporten og kulturen bag sporten.
  • At sammensmelte kulturelt forskellige mennesker der har samme interesser for Dirt Jump, BMX og MTB sporten.
  • At dygtiggøre og udfolde sine medlemmer på tværs af områder
  • At skabe en aktiv, positiv og bæredygtig udvikling omkring Foreningens aktiviteter og dets arbejde.
  • At skabe, og styrke sammenhold og kammeratskab imellem medlemmer.
  • At gøre det sjovt at udøve og dyrke sport i byen
  • At involvere interesserede i foreningens demokratiske arbejde

3. Foreningens tilhørsforhold og samarbejde

  • Foreningens hjemsted er Københavns kommune
  • Foreningen arbejder for samarbejde på tværs og med andre foreninger og organisationer.

4. Medlemskab

  • Personer skal kunne tilslutte sig foreningens formål før de kan optages.
  • Æresmedlemmer kan på medlemmers og støtte medlemmers forslag vælges ved elektronisk afstemning.
  • Ind- og udmeldelse kan ske ved skriftlig eller elektronisk kontakt til foreningens kasserer, formand eller på forenings hjemmeside.
  • Støtte medlemmer er ikke stemmeberettiget, men er med til at støtte foreningen ved hjælp af deres medlemsskab og eventuelt frivilligt tilskud.

5. Kontigent

  • De årlige kontingenter godkendes af generalforsamlingen.
  • Bestyrelsen kan fremsætte forslag til kontingentperioden men kan kun godkendes af generalforsamlingen.
  • Kontingentet opkræves forud.
  • Bestyrelsen kan fremsætte forslag til kontingenttyperne men kan kun godkendes af generalforsamlingen.
  • Kontingentrestancer udover en måned fra forfaldsdato kan medføre fratagelse af medlemskab fra foreningen. Beslutning om fratagelse træffes af foreningens bestyrelse.
  • Kontigenttyper og priser fremlægges til orientering på foreningens elektroniske tilholdssteder.

6. Medlems forpligtelser

  • Ethvert medlem er forpligtet til at overholde foreningens regler samt alle beslutninger truffet af bestyrelsen. Medlemmer bør til enhver tid repræsentere foreningen på en værdig måde.
  • Foreningens medlemmer er forpligtede til at rette sig efter de af bestyrelsen til enhver tid fastsatte ordensregler og behandle foreningens materiel på forsvarlig måde. Utilbørlig optræden og uforsvarlig omgang med foreningens materiel kan medføre bortvisning fra foreningens område og erstatningskrav efter almindelige erstatnings regler, såfremt bestyrelsen skønner det rimeligt. Grove overtrædelser kan, efter afholdt bestyrelsesmøde, medføre fratagelse af medlemskab.

7. Eksklusion

  • Bestemmelser om eksklusion skal godkendes af generalforsamlingen. Det ekskluderede medlem skal kunne anke sin eksklusion på førstkommende generalforsamling

 7. Generalforsamlingen

  • Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
  • Bestyrelsen indkalder generalforsamlingen med mindst 14 dages varsel på foreningens hjemmeside og elektroniske tilholdssted.
  • Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest i marts måned.
  • Dagsorden for ordinær generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:
    1. Valg af dirigent
    2. Valg af referent
    3. Årsberetning samt godkendelse heraf
    4. Fremlæggelse af regnskab, budget og kontingent.
    5. Indkomne forslag og afstemning af indkomne forslag.
    6. Valg af bestyrelse
    7. Valg af udvalg, repræsentanter m.v.
    8. Valg af revisor.
    9. Eventuelt
    10. Godkendelse af dagsorden

 

  • Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal med undtagelse af vedtægts ændringer og beslutning om foreningens opløsning.
  • Vedtægts ændringer og beslutning om foreningens opløsning dog med mindst 2/3 stemmeflertal.
  • Alle medlemmer der har betalt kontingent har stemmeret.
  • For generalforsamlingen udarbejdes et referat, som underskrives af dirigenten og referent, og som skal være tilgængelig for Foreningens medlemmer på Foreningens hjemmeside.
  • Der kan stemmes elektronisk eller skriftligt, hvis man er forhindret i at møde fysisk op til en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling.
  • Motiveret forslag fra medlemmerne skal skriftligt eller elektronisk tilsendes bestyrelsen med angivelse af dagsorden og/eller afstemnings muligheder en uge før generalforsamlingen.
  • Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, dersom en generalforsamling, bestyrelsen eller mindst 1/3 af stemmeberettigede medlemmer kræver det. Bestyrelsen er da pligtig til at lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 30 dage efter, at begæringen herom er fremsat. Med mindst 14 dages varsel skal indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden offentliggøres i det elektroniske tilholdssted.

8. Foreningens bestyrelse

  • Foreningens daglige ledelse forestås af bestyrelsen, som vælges af generalforsamlingen.
  • Bestyrelsen består af mindst 3 og højst 4 medlemmer
  • Forenings bestyrelsen er på valg hvert år.
  • Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper mm.
  • Bestyrelsesmedlemmer er ved afgang forpligtet til, at foretage fornøden og tilstrækkelig overdragelse til deres afløsere.

9. Tegningsret

  • Foreningen tegnes af formanden og kassereren for bestyrelsen i fællesskab, eller af formanden eller kassereren i forening med 2 bestyrelsesmedlemmer.
  • Bestyrelsen kan godkende, at formand og kasserer kan råde over dankort og netbank til foreningens bankkonto hver for sig.
  • Ved køb, pantsætning eller salg af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse.
  • Ved beløb under 1.000 kr. kan kassereren alene underskrive.

10. Regnskab og økonomi

  • Regnskabsåret følger kalenderåret.
  • Det revidere regnskab med kommende års budget skal være fremsendt til medlemmerne senest 14 dage før den ordinære generalforsamling.
  • Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
  • Revision finder sted én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det.

11. Opløsning

  • Opløsning af foreningen kræver et flertal på 2/3 af generalforsamlingens eller den ekstraordinære generalforsamlings medlemmer. Opløsningen skal herefter godkendes på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.
  • Ved opløsning af foreningen skal foreningens midler overdrages til almennyttige formål.

 

Comments are closed